Om tegnestuen SAMVÆRK

Din helhedsorienterede tegnestue

SAMVÆRK er resultatet af sammenlægning af kræfterne bag SAM arkitektur og WM Nordic.

Vores mål som virksomhed og tegnestue er at give dig som kunde en bedre og mere holistisk/helhedsorienteret oplevelse når du skal i gang med dit byggeprojekt. Vi er en arkitektvirksomhed som rådgiver i alle faser af byggeriet og hjælper dig fra den første streg til den sidste sten er lagt.

Vores målsætning er at fungere som din eneste kontaktpartner, således at du som kunde får en samlet og effektiv løsning gennem hele projektet.

Vi har gode samarbejdspartnere i hele rådgiver branchen, men også i byggebranchen, på den måde kan vi sammensætte det bedste hold, til netop din opgave.

SAMVÆRK Arkitektur har en søstervirksomhed, som hedder SAMVÆRK Enterprise. Her har vi mulighed for at udføre større eller mindre byggeprojekter, således at overleveringen fra rådgiver til håndværker bliver endnu mere optimal. Dette er endnu en fordel for dig som kunde og understøtter vores designfilosofi.

Vores tegnestue kan varetage opgaver som skitseprojekt, dispositionsforslag, myndighedsprojekt, hovedprojekt, tilsyn, udbud, byggerådgivning og meget mere.

Navnet samværk er en sammenslutning af vores navne Sam Davey, Brian Mølgaard og Jannick Wichmann [S.a.M.W.rk] = SAMVÆRK.

SAMVÆRK er samtidig et udtræk af det tyske Gesamtkunstwerk som betyder “totalkunstværk” eller “helhedskunstværk” som også er vores designfilosofi.
Vores virksomhed og tegnestue stræber mod at lave byggerier, som holder sig til den arkitektoniske ide og ikke afviger i den udførende fase.

Virksomheden består af 3 partnere Sam Davey (tidligere ejer af SAM Arkitektur ApS), Brian Mølgaard (tidligere ejer af WM Nordic ApS) og Jannick Wichmann (tidligere ejer af WM Nordic ApS).